Tak for jeres billeder., som I enten har sendt til mig eller uploadet på instagram (#ostesnak og #minostestund). Det har været hyggeligt at se de mange flotte – planlagte som improviserede – ostestunder.
Alle deltagere er indgået med et lod hver, og via random.org har jeg trukket en vinder. Den heldige er Martin Villumsen, som allerede har modtaget en mail fra mig. Til lykke! Der er fire oste på vej til dig!
Jeg har samlet alle billederne her, så alle kan nyde dem – og hvem ved – måske blive inspireret?!
Jan Peter Aursnes, der står bag den norske blog www.osteperler.no nød Murianengo, en italiensk blåskimmelost fra Val di Susa i Piemonte. Den laves kun i sommermånederne og har en lidt skarp smag, fortæller han.
Martin Villumsen fra bloggen rigeligtsmor.dk har længe taget tilløb til at lave en Mont d’Or i ovnen, og “mums hvor var den bare lækker..” Den blev bagt i ovnen med lidt hvidvin og rosmarin, serveret med lidt hjemmebagt knækbrød og pærekompot med rosmarin. Sådan!
Bag tasterne på bloggen Winthermad står Fru Winther, hvis hjerte (også) banker for ost. Her er en hapser med rugbrød, rucola, gedeost og et hint af hvidløg. Intet mindre end #bedsteøjeblikidag.
Hvad beskriver dette billede bedre end #bedstetidspunktisupermarkedet, #hvadskalmanvælge og #baregivmigenafhver.
mann1390 (Astrid) nød en Castello Alps Selection Hirten med hjemmebagt grydebrød og rødvin:
-og ost med solbærkompot og kiks:
Anni Hoptrup har uploadet dette kreative ostebord, hvor ostetallerkenen fortæller en hel historie!
Marianne Hansen har uploadet en række skønne ostebilleder – det er helt ok, hvis dine tænder løber i vand:
Tine Boye har haft fingrene i norske Jarlsberg og en Morbier:
Og sørme om ikke jeg genkender denne ost og denne dug – det er vist min søn, der var lidt hurtig med mobilen, da jeg tog julebillederne… hmmmm….