Hver uge året rundt bliver der trykt rigtig mange tilbudsaviser her i Danmark, selv om en del efterhånden også læses elektronisk. En af dem er Kvicklys avis, som jeg stolt kan fortælle, at jeg fra denne uge er med i som osteblogger.

For mig er det en sjov mulighed at kunne fortælle nogle korte historier om nogle af de oste, der er på tilbud. Men ikke mindst at give tips og inspiration til, hvordan man kan få det bedste ud af sine oste. Det behøver nemlig ikke at være svært. Men med nogle få basisregler kan man sørge for, at osten tager sig ud fra sin allerbedste side. Som fx at huske at tage sine skimmeloste ud i god tid, så de kan nå at blive tempereret og derved smage af mest muligt.

I denne uge (uge 10) er goudaoste og Prima Donna på tilbud. Har du prøvet at drysse revet chiligouda over en lasagne? Det giver et pift.

I næste uge (uge 11) tager Kvickly hul på påsken, og her guider jeg læseren til påskens lækreste ostebord ved at finde den perfekte balance mellem stærk og mild, fast og blød. Læs og smugtræn allerede nu, så er du helt skarp til påsken, når det gælder

Året byder på mange uger og mange gode anledninger til at nyde lidt ost på ostebordet eller i madlavning. Jeg glæder mig til at dele ud af de gode historier og inspiration hen over året.

Er der noget særligt, som du synes, at jeg skal have fokus på, så skriv endelig en kommentar her på bloggen.

Indlægget Osteblogger i Kvickly blev vist første gang den Ostesnak.

Den forgangne uge bød på den ostesmagning, jeg havde annonceret her på bloggen. På selve dagen lå jeg med influenza og var nødt til at udskyde arrangementet. Heldigvis kunne alle deltagerne også komme på den nye dato.

Det var en hyggelig og for mig helt særlig smagning, som fandt sted hjemme i spisestuen. Ukendte og kendte ansigter rundt om spisebordet og et spændende program med 16 forskellige oste på agendaen.

Min tanke var at ‘rejse’ gennem Europas store ostelande og smage på nogle af repræsentanterne fra hvert land. Men også at smage på og prøve nogle af tommelfingerreglerne af for, hvad man spiser og drikker til ost. Derfor var der hvidvin og senere portvin på bordet – for de er oftest et bedre selskab til osten end rødvin. Vi smagte både syrligt, mildt og karakterfuldt tilbehør til ostene – og prøvede også chokolade af. Fx smagte vi mørk chokolade med havsalt til den hollandske L’Artisan, som udover at have goudaens sødme også er vasket i karamel. Sjovt at smage.

Er du interesseret i at komme til ostesmagning en anden gang, så send mig en mail på camilla@ostesnak.dk.

Indlægget Ostesmagning i spisestuen blev vist første gang den Ostesnak.

SPONSORERET INDLÆG / GIVEAWAY

Der er noget ekstravagant over en osteklokke, hvor ostene ligger klar lige til at servere. Da jeg arbejdede på min ostebog sidste år, havde jeg lånt en gammel glasklokke, som jeg håbede, vi kunne bruge på et af billederne. Men det lykkedes desværre ikke at tage et billede, der viste klokkens elegance og tidløshed til fulde.

Til gengæld har Nuance lanceret en osterondel, som jeg har fået lov at udlodde til en af bloggens læsere.

Den er designet af René Hougaard, som har rådført sig med Grand Fromages Jens Lindberg. Tanken bag den praktiske osteklokke er, at man både kan opbevare sine oste i den og servere ostene på den. Og så kan alle delene skilles ad og komme i opvaskemaskinen.

Hvis du kunne tænke dig at vinde denne rondel, så skal du skrive en kommentar her til indlægget og fortælle, hvilke oste der ville ligge i din osterondel, hvis du vinder den. Du kan også deltage på min facebookside og på min instagramside. Jeg trækker lod blandt alle kommentarer den 22. marts, hvorefter F&H, der står bag Nuance, sender en osterondel til vinderen.

Held & lykke!

Indlægget Vind en osterondel til ostebordet blev vist første gang den Ostesnak.

I sidste weekend fejrede jeg min fødselsdag, og traditionen tro inviterede jeg mine søde veninder og søster til pigefrokost. Jeg nyder at lave mad til dem, ligesom jeg nyder snakken, der højlydt lyder fra det øjeblik de træder ind af døren.

Til dessert lavede jeg disse små pannacottaer med friske bær og knas på toppen. En sød og på samme tid frisk mundfuld.

PANNACOTTA MED HVID CHOKOLADE, MASCARPONE OG BÆR

Ingredienser (8-10 personer)
3 dl fløde
100 g mascarpone
vaniljekorn fra ½ stang
100 g hvid chokolade, hakket
2-3 spsk citronsaft
2 blade husblas

3 blodappelsiner
1 bakke hindbær
2 håndfulde røde druer
8 makroner
revet skal fra en citron

Varm fløden langsomt op og rør samtidig mascarponen i sammen med vaniljekorn. Kom chokoladen i og den smelte. Smag til med citronsaft lidt ad gangen. Udblød husblas i vand i ca. 5 minutter. Når fløden er tæt på at koge, kom husblas i og lad det smelte. Rør rundt.

Hæld på glas og sæt koldt i mindst 4 timer.

Umiddelbart før servering: Skær appelsin i mindre stykker og kom oven på pannacottaen sammen med hindbær og vindruer. Mas makroner og bland med revet citronskal. Drys over glassene.

Indlægget Pannacotta med hvid chokolade og mascarpone blev vist første gang den Ostesnak.

Tak for alle jeres bidrag til konkurrencen her på bloggen, på facebook og på instagram.

Den heldige vinder er trukket, og det er Pia, som nu kan glæde sig til at lægge et stykke brie, danablu og almindelig skæreost på sin osterondel.

God påske til alle!

Indlægget Vinderen er fundet blev vist første gang den Ostesnak.

Du er helt sikkert stødt på madskribent Marie Melchiors skønne opskrifter i diverse blade (fx Femina, Alt for Damerne og Mad & Bolig for blot at nævne nogle). Kogebogsforfatter er hun også, og når jeg mangler inspiration, er Mad med Kærlighed altid blandt de kogebøger, jeg hiver ned af reolen.

På bloggen Marie Melchior kan du finde et hav af lækre opskrifter – og ofte er der lidt ost i på en spændende måde. Jeg giver ordet til Marie, som i dag er gæsteblogger på Ostesnak:

Lige siden jeg var lille, har ost haft stor betydning for mig. I mit barndomshjem har vi altid spist ost som “dessert” efter middag med årstidens frugt til. Jeg har rejst hele mit liv meget i Frankrig og især i Savoie (de franske alper, red.), hvor jeg har været både sommer og vinter. I Savoie spiser man meget ost både i dens naturlige form og tilberedt i forskellige retter. Det er total feel good og comfort food. Ost er en fantastisk smagsgiver til mange forskellige slags retter og stunder. Den blå ost kan give retten karakter, og en gul mild ost kan skabe en blød og dejlig konsistens.

Trætte grøntsager fra køleskabet i et fad med revet ost over, inden det skal en tur i ovnen, kan blive et himmelsk måltid. Jeg er også vild med at nippe til ost fra et bræt med et glas vin til. Jeg har altid flere forskellige slags ost i køleskabet. En blå ost, parmesan, en skæreost til morgenmad, gedeost til en salat etc.

Her får du Maries opskrift på Tartiflette – en ret med rødder i Savoie.

Foto: Betina Hastoft

MARIES TARTIFLETTE MED PASTINAK, REBLOCHON OG COMTÉ

Ingredienser (6 personer):
25 g smør
1 fed hvidløg
1 kg pastinak
300 g kartoffel
300 g bacon
1 løg
1 dl hvidvin
3,5 dl fløde
Salt og peber
300 g reblochon
50 g revet comté

Skær pastinak og kartofler i skiver. Blancher pastinak og kartofler i kogende vand. Skær bacon i tern og steg bacontern sprøde på panden. Sæt bacontern til side. Skær løg og hvidløg i små tern. Smelt smørret på panden og svits løg og hvidløg  til de er klare. Tilsæt hvidvin på panden. Krydr med salt og peber. Kog lidt ind i nogle minutter før fløden tilsættes.

Smør et ildfast fad med smør. Læg et lag af pastinak og kartofler efterfulgt af bacontern, løgblanding og reblochon. Slut af med revet comté.

Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i 30 min. Tartifletten er færdig, når overfladen er boblende, gylden og sprød.

Få mere inspiration fra Marie på hendes blog, facebook, instagram og pinterest.

Indlægget Gæsteblogger Marie Melchiors Tartiflette blev vist første gang den Ostesnak.

I går gæstebloggede Marie Melchior her på Ostesnak. Jeg har fået lov til at dele endnu en af hendes opskrifter med jer, så lige nu, hvor vi står på kanten til forår, får du opskriften på hendes vintersalat (som kan spises med stort behag året rundt). 

Salaten er dejlig som en forret eller let frokostret. Suppler evt. salaten med parmaskinke bagt sprødt i ovnen.

Foto: Betina Hastoft

MARIE MELCHIORS VINTERSALAT

Ingredienser (6 personer)
1 hoved egebladsalat
1 lille hoved radiccho
1 lille hoved salat frissé
1 bundt radiser
1 håndfuld ærteskud
1 håndfuld ærtespirer
50 g valnødder
50 g høvlet parmesan
1 dl græsk yoghurt
4 spsk olivenolie
1 citron
Salt og peber

Skil bladene fra hinanden. Skyl og slyng salaterne tørre. Skær bladene i mindre stykker. Anret de blandede salater på tallerkner. Rengør radiserne og skær dem i skiver. Drys radiseskiver, ærteskud og spirer udover salaten. Hak valnødderne groft. Pynt salaterne med hakkede valnødder og høvlet parmesan. Rør yoghurt sammen med olivenolie og saft fra en halv citron. Smag til med salt, peber og evt. mere citronsaft. Dryp dressingen udover salaterne.

Vil du have mere inspiration fra Marie Melchior, kan du finde det her:  Blog, facebook, instagram og pinterest.

Indlægget Marie Melchiors vintersalat blev vist første gang den Ostesnak.

Jeg ved mere om ost end om portvin. Så er det sagt. Men forleden åbnede en helt ny verden sig for mig. Vi indledte påskeferien med en hyggelig aften hos min barndomsveninde, hvor vi i selskab med Michael, der står bag portvinsrejser.dk, smagte på ost og portvin. Og nu ved jeg, at portvin kan meget mere end at ledsage stilton eller en anden blåskimmelost.

Det var en fantastisk (smags-)oplevelse, og jeg har her samlet mine første sparsomme erfaringer, som jeg håber, at andre ‘dummies’ (som jeg) kan få glæde af. Og ikke mindst får lyst til at kaste sig ud i oste- og portvinssmagninger.

TO FORUNDERLIGE VERDENER
Vi havde ikke siddet ved bordet ret længe, før det stod klart, hvor mange paralleler der er mellem portvinens verden og ostens verden bl.a.:

• Historier – og masser af dem. Ved du fx hvor portvinen (formentlig) stammer fra? Englænderne var ret glade for fransk rødvin, men det blev problematisk, da de to lande lå i krig i det 15. og 16. århundrede. Man måtte finde nye veje og købte vin i Portugal, men vinen nåede ikke altid frem i god behold. En god idé opstod, og man hældte sprit (aquardente) i vinen, da sprit jo konserverer. Vinen nåede nu fint frem, men havde ændret karakter. Spritten stoppede gæringen, sukkeret var stadig i – og herved var portvinen opstået. Englænderne så straks mulighederne, og den dag i dag bærer mange af portvinshusene stadig engelske navne.
• Håndværk og passion. Michaels øjne lyste begejstret, da han fortalte om, hvordan man i gamle dage trådte i druerne i 4-6 timer, og hvordan man i dag de fleste steder bruger maskiner, der til perfektion efterligner trykket fra en rigtig fod.  Der er et portvinsinstitut (IVDP), der kontrollerer kvaliteten og promoverer portvin (ligesom der er et konsortie bag mange af egnsostene som fx grana padano, parmigiano reggiano, manchego og stilton). Og endelig er portvin egnsbeskyttet (ligesom mange oste), og skal komme fra Douro-dalen, et afgrænset område på 250.000 ha land i det nordlige Portugal, som er verdens første demarkerede vinområde.
• Terroir. Som jo handler om, at man på netop dette sted får et helt særligt produkt pga. de betingelser der findes lige her. Portvin kommer som sagt fra Douro-dalen. Et eksempel kan være, at solen skinner mest på druerne på dalens ene skråning, mens den anden side er mere skyggefuld. Det giver druer med forskellige smag, og det bliver til to forskellige portvine.

LIDT OM PORTVIN
Vi skal lige have lidt basisviden på plads og kende de mest centrale begreber.

Alle portvine er lavet på druer, og man har stoppet den naturlige gæring ved at tilsætte aquardente (sprit). Druernes saft indeholder stadig meget naturligt sukker, som giver sødmen. Alkoholprocenten ligger omkring 20% i den færdige portvin.

Meeen ligesom med ost er lagringen essentiel. Det er ikke lige meget, hvor længe og ikke mindst i hvad portvinen lagrer. Nogle portvine lagrer i træfade gennem længere tid, og tager farve fra træet og er derfor brunlige. Denne type kaldes tawny (der på engelsk betyder gyldenbrun). Udover helt almindelig tawny finder vi også tawny med:

• en bestemt årgang, hvilket på portugisisk er colheita, og det kalder man denne type af portvine (fx Colheita 2003)
• en aldersangivelse (fx 20 år, som fortæller, at det er en blanding af mange slags portvine med en gennemsnitsalder på 20 år. Portvinsinstituttet skal godkende, at portvinen smager karakteristisk for aldersangivelsen).

Andre portvine ligger kun på fad (af træ eller stål) i starten og tappes derefter på flaske, hvor de lagrer færdig. Denne type kaldes ruby eller de røde portvine og har sin farve fra de blå druer, den laves af. Også her finder man nogle undergrupper udover almindelig ruby:

• Vintage. Laves kun i de bedste årgange, når regn og sol har været i en perfekt balance. Det sker ofte kun tre gange på et årti. Her lagrer portvinen på fad i to år og fortsætter derefter på flaske. Nogle kan ligge op til 100 år! Men de fleste er er bedst efter ‘kun’ 30-40 år.
• Late Bottled Vintage (LBV). Efter fire til seks år på fad, tappes portvinen på flaske og lagrer videre her,  men kan drikkes før vintage portvinene. Mange af dem er ufiltrerede, og det er derfor en god idé at dekantere eller filtrere dem.

Ruby portvine eller de røde portvine kendes på deres flotte røde farve.

Herudover findes der hvid portvin (som er lavet af grønne druer og fadlagret i to til tre år). Når de tappes på flaske, er de drikkeklar. Fås i både en sød og mere tør udgave, og kan også fås med årgang, som har ligget på fad i mange år.

Pink/rosé portvin er den nyeste produktudvikling fra de portugisiske vinhuse. Her får drueskallerne kun lov til at afgive lidt farve, og portvinen har både sødme og en frisk, frugtagtig smag.

De hvide portvine er lavet på grønne druer og er lyse i farven.

OST OG PORTVIN

Flotte farvenuancer i både ost og portvin

Præcis som med ost, er portvin levende produkter og skal behandles derefter. Her er nogle gode råd:

• temperaturen er vigtig. Servér hvide og vintage portvine ved 10-12 grader, og tawny ved 14 grader. Dvs. ikke lige fra køleskabet men heller ikke ved stuetemperatur (så smager de for meget af alkohol).
• åbn i god tid (det lyder jo bekendt fra ostens verden). Tag proppen af flasken nogle timer før servering, så smagen kan nå at åbne sig (dog vil en ældre vintage portvin have godt af at blive åbnet op til 12 timer før).
• dekantering ilter portvinen endnu mere. Det er et must for en ufiltreret LBV (Late Bottled Vintage), og en rigtig god idé for vintage portvine, fra og med 10 år. Gør det nogle timer før servering. Colheitas (tawny-typer) kan man også vælge at dekantere en time før, den skal nydes.
• gem ikke portvin. Iltningsprocessen som starter i det øjeblik, proppen ryger af får også portvinen til at gå i stå. Det betyder, at en portvin (især vintage) skal drikkes hurtigt. Tawny-typer kan dog med fordel proppes til, sættes i køleskabet og nydes i op til fire uger efter. Her blev min gamle vane aflivet øjeblikkeligt: Man gemmer ikke portvin fra jul til jul! (Se tip nedenfor til måder hvorpå du kan drikke din portvin hurtigt )
• slyng! For at få smagen rigtigt frem, skal du slynge portvinen i glasset (ligesom med rødvin). Husk at dufte – det er en del af smagsoplevelsen.

Der findes ikke én portvin, der er perfekt til alle oste. En vintage portvin med fylde og kraft skal have en ost med karakter, og her er blåskimmelostene på hjemmebane, men jeg vil også tro, at en lagret gul ost (fx vintage cheddar eller prima donna) vil kunne være med her. Den hvide portvin er måske mit bedste bud på en ‘allround’ portvin, der går godt til de fleste oste. Passer fortrinligt til både skimmeloste og de faste oste. Vi smagte også en Tawny med hhv. 10, 20 og 30 (gennemsnitlige) år på bagen – de passede rigtig godt til de milde og cremede oste.

Det gælder som med ost: Smag dig frem og stol på dine egne smagsløg!

 

Hvid portvin går generelt godt til de fleste oste – fra hvidskimmel til blåskimmel

SÅDAN KAN DU OGSÅ DRIKKE DIN PORTVIN

• Lav en ‘portonic’ ved at blande hvid dry portvin med tonic (i forholdet 1:1 eller 1:2 – smag dig frem), kom isterninger og et par mynteblade i
• Find inspiration til cocktails her
• Lav en sirup ved at koge portvin og muscovadosukker ind til en tyk lage. Bland med nødder og servér til ost

Det er hårdt arbejde at smage fem portvine og seks oste  Sådan så det ud, da vi kastede os ud i det:

Vi smagte:

Portvine:
Vieira de Sousa 10 års hvid portvin
Taylor’s 10 års tawny portvin
Vintage fra 2011 (ruby) – Dalva
20 års tawny – Maynard’s
30 års tawny – Bulas

Oste:
Président Petit Brie
Président Terroir (rødkit)
Président Comté (6 måneder)
Manchego Maese Miguel (6 måneder)
Spansk gedeost i rødvin
Président Le Bleu (blåskimmel)

Har du gode erfaringer eller et særdeles godt tip til ost og portvin, så del endelig!

PS. Du kan også følge Michael og få mere portvinsinspiration på hans facebookside Portvinsrejser DK.

Indlægget Ost og portvin for dummies blev vist første gang den Ostesnak.

SPONSORERET INDLÆG / GIVEAWAY

Nogle vælger briller efter dagens humør, andre har det sådan med sko. Men vidste du, at du også kan vælge din ostehøvl alt efter humør og dagsform? Du kan nemlig her på bloggen vinde en ostehøvl, der findes i seks farver OG har høstet seks af de største designpriser i verden – og du kan selv vælge din farve. Læs længere nede hvordan du deltager.

Du kender med garanti den dobbeltstrengede Osti osteskærer, den ligger måske endda i din køkkenskuffe? Den er solgt i millioner af eksemplarer i Danmark siden begyndelsen i 1963. Andre osteredskaber er kommet til, men i 2014 fulgte Osti 01 ostehøvlen, som har vundet flere priser for sit design.

I dag er en helt særlig dag, for Osti og designer Sten Jauer fra LAND Designlab kan glæde sig over, at de får endnu en designpris: Den prestigefyldte Red Dot Design Award.

Prisen, der har eksisteret siden 1954, gives kun til produkter med et enestående design og funktionalitet. Og der har været mange gode kandidater i spil. Helt præcist 5.214 produkter fra 57 forskellige lande fordelt på 31 produktkategorier.

Men hvad er det så, at denne ostehøvl kan? Den er fremstillet af klæbefri nylon, som gør det let at skære skiver, især af faste oste som emmental, gouda og cheddar. Men den kan også bruges til en danbo, hvor du kan skære skiverne helt tynde. Og selv med designpriser i kølvandet går den også i opvaskemaskinen.

SÅDAN DELTAGER DU I KONKURRENCEN
Skriv her på bloggen, på facebook eller på instagram hvilken farve (sort, grå, gul, rød, grøn eller blå) din ostehøvl skal være, hvis du er en af de 10 heldige vindere. Jeg trækker de 10 vindere onsdag den 6. april, og herefter sender Osti præmien direkte til vinderne.

 I dag skal min ostehøvl være grøn. Grøn som det spirende forår. 

Held & lykke!

Indlægget Hvilken farve skal din designer-ostehøvl have? blev vist første gang den Ostesnak.

Christophes indbydende osteforretning La Fromagerie på Nordre Frihavnsgade på Østerbro er der lige nu en ekstra grund til at besøge. Han har nemlig besøg af en osteekspert fra Mons, der hver dag serverer smagsprøver og historier om forskellige oste. Da jeg lagde vejen forbi i dag, smagte jeg bl.a. på en 36 måneder lagret Comté AOP, en ganske særlig Saint Nectaire Fermier samt fåreosten Lingot, men det vender jeg tilbage til.

Mons er anerkendt i osteverdenen for at lagre og modne ost til perfektion. Firmaet blev grundlagt i 1964 af en familie fra bjergene i Auvergne, som jo er en stor osteregion i Frankrig. I dag er det sønnen, der driver virksomheden, der ikke selv producerer ost. Til gengæld køber de ost fra 130 producenter, langt de fleste er gårdmejerier, der laver ost af upasteuriseret mælk. Ostefolkene fra Mons tager rundt og udvælger ostene, som derefter kommer til en af deres fem modningskældre, hvoraf den ene er en 200 meter lang gammel togtunnel lidt udenfor Lyon. Her bliver ostene vasket og vendt, passet og plejet, indtil de er modnet helt perfekt, som kunden vil have det (og det kan jo variere fra kunde til kunde og fra land til land).

Modning af oste kaldes ‘affinage’, og det arbejde udføres af en ‘affineur’. Det er et helt særligt håndværk at modne oste, fortæller Michael fra Mons:

‘Man kan ikke lære affinage på en skole. Man lærer det ved at følge en erfaren affineur. Du lytter, og du smager. Du skal være tålmodig og have en fornemmelse for osten. Kun med øvelse lærer du det efterhånden. Og så skal du altid starte med en råvare af god kvalitet.’

Jeg var nysgerrig efter at høre osteekspertens råd til gode osteoplevelser for alle os, der holder meget af ost. Her er hans tips:

• Lidt men godt. Tre rigtig gode og velmodnede oste er bedre end 10 forskellige oste på ostebordet. Og køb ikke for meget ad gangen, men kom hellere tilbage efter mere. Så har du altid ost i den bedste stand.
• Servér ost som forret i stedet for dessert / før dessert. Man er mæt på dette tidspunkt og værdsætter ikke osten, som man burde.
• Køb ost i sæson. Fx er græsset mest frodigt om foråret og sommeren, og derfor er gedeostene allerbedst her. Efterårets og vinterens kulde og mørke kalder mere på rødvin og portvin, og her kommer blåskimmelostene med deres salt og fyrighed på banen.

I dag havde popup butikken fokus på disse tre oste:

Comté AOP lagret i 36 måneder. Hos Mons er holdningen, at en ost ikke nødvendigvis bliver bedre, jo længere den lagrer. Faktisk sker der tit det, at osten mister sin karakteristika, og oste som gruyère og comté kommer til at smage næsten ens. En comté er ofte bedst, når den er 16-22 måneder lagret, men særligt udvalgte oste modnes længere som fx denne comté, der bragte tankerne tilbage til koklokkernes klang på bjergengene.

Den Saint Nectaire AOP, som også var på programmet i dag, er ligeledes en gårdost (fermier) lavet af upasteuriseret mælk. Men denne Saint Nectaire er helt speciel (og kun produceret til Mons), fordi den er lavet af mælk fra Salers-koen. Det særlige ved denne ko er, at den kun kan afgive mælk, når den har sin kalv inde for synsvidde. Det udgør lidt af et show, som starten af denne video viser:

Lingot St Nicolas er en fåreost med hvidskimmel. Den kommer fra det sydlige Frankrig, hvor fårene har græsset på marker med krydderurter som timian og rosmarin, og det kan man tydeligt smage i osten.

ALTID KLAR TIL EN SNAK OM OST
La Fromagerie adskiller sig fra de fleste andre osteforretninger ved ikke at have en disk. Christophe bruger meget tid på at tale med folk for at forstå, hvad de søger og har brug for. Og det er mere praktisk i et åbent rum, hvor montrene med de smukke oste står langs væggene.

Jeg vil anbefale dig at lægge vejen forbi La Fromagerie i denne uge (og/eller senere). Her ser du programmet for popup shoppen, som præsenteres af Mons, La Fromagerie og HKI Ost i fællesskab:

PS. I morgen er bl.a. Étivaz på programmet. Det er en slags ‘gruyére superior’ lavet i små bjerghytter over åben ild, som man gjorde i gamle dage. Denne ost tyvsmagte jeg i dag, og den var også fantastisk!

Indlægget Mons byder på ost i popup shop blev vist første gang den Ostesnak.

Kender du Supermarco? Det er et flot supermarked med italienske specialiteter og delikatesser, et paradis for gastronomer. Efter lukketid torsdag den 28. april kan du komme til oste- og vinsmagning. Sammen med Supermarcos vinmand Johan Seifert Teide vil jeg guide deltagerne gennem aftenens smagning. På programmet  er 12 spændende oste og 7 ligeså spændende vine. Du kan se hele programmet her.

Vi skal smage nogle klassiske egnsoste som parmigiano reggiano og grana padano, men også nogle nyere oste fra et enkelt mejeri som fx denne ost af ko- og gedemælk, og som under lagringen har været dækket med nyslået hø fra foråret i Alperne.

Pecorino er altid lavet af fåremælk (‘pecora’ betyder får på italiensk), men der kan være milevid forskel på forskellige pecorinoer. Vi har til smagningen udvalgt to pecorinoer, der er lagret forskelligt, så man virkelig kan smage variationen.

Smagningen foregår den 28. april klokken 20-22 hos Supermarco, Støbegodsvej 1, 2450 København SV. Prisen er 275 kr. pr. person, og man kan købe billetter her.

Måske ses vi?

Indlægget Smag på italienske oste og vine blev vist første gang den Ostesnak.

Konkurrencen er slut. Tusind tak til alle jer, der har deltaget her på bloggen, på facebook og på instagram.

Jeg kan afsløre, at den mest populære farve på en ostehøvl var sort, skarpt forfulgt af den grønne. Færrest valgte den grå.

Til lykke til Matilde, Marlene, Ditte Christine, Birgitte, Signe, Lisbeth, Maria, @__lotte, @vipper2009 og @shannetmor, som jeg har skrevet til. Når jeg har jeres adresser, sender Osti en ostehøvl til jer i den farve, I gerne ville have.

Husk der kommer konkurrencer på bloggen løbende – så hold øje!

PS. Vil du læse mere om Osti ostehøvle og den fornemme designpris, som de vandt i sidste uge, så kan du læse om det her.

Indlægget Ti ostehøvle har fundet deres ejer blev vist første gang den Ostesnak.

Bloggen har ligget stille de seneste uger, mens jeg har haft travlt med vores ældste søns konfirmation (som nu er vel overstået) og med andre ikke oste-relaterede ting.

Jeg vil dog lige dele det bord, som ventede os, da vi kom retur fra kirken. Midt mellem alle tapasanretningerne stod denne flotte parmigiano reggiano plantet.

Og der er noget næsten majestætisk over sådan en stor ost, der vejer omkring 36 kg. I tre år er den blevet vendt og børstet, passet og plejet på et modningslager i Norditalien.  Der er vist ikke noget andet bordpynt, der kan slå den!!!

PS. I øvrigt smagte forretten guddommeligt – med store flager af parmesan drysset over de grillede asparges… Kan på det varmeste anbefale Martin og Food Factory, der stod bag menuen (og denne del af bordpynten) :-).

Indlægget Radiotavshed og en smuk ost blev vist første gang den Ostesnak.

Man er ikke i tvivl, når man møder en person med passion. Man kan læse det mellem linjerne og høre det i det usagte. Nada står bag bloggen La Cucina Nada, som er blandt de første danske madblogs. Nada står også i spidsen for Madbloggerudfordringen, som nu har kørt 10 runder. Og så elsker hun ost – og vandt i øvrigt to præmier i Ost & Kos opskriftskonkurrence. Det er derfor helt naturligt, at hun er gæsteblogger her på Ostesnak, hvor hun både deler tips og en opskrift. Jeg giver ordet til Nada:

Når selveste Oste-dronningen spørger om jeg ville skrive et gæsteindlæg på hendes blog, så svarede jeg da selvfølgelig ja. Camilla og jeg har det tilfælles, at vi er VILDE med ost, og at vi begge synes, det er spændende at finde på at servere forskelligt tilbehør til ost.

Selv er jeg jo bidt af at sylte, henkoge og præservere i det hele taget. Det giver, set i relation til ost, en masse forskelligartede muligheder. Man kan gå den syrlige vej, man kan spice op og skabe et stærkt bid i tilbehøret med chili, frisk ingefær mv eller man kan gå den krydrede vej og skabe relisher, chutneyer, kompotter, marmelader – you name it, med krydderier som stjerneanis, nelliker, kanel, muskat osv. Og så kan man jo vælge det rene søde, eller sødlige tilbehør, hvor sukker, vanille, kardemomme mv er smagsgiverne.

Faktisk er jeg langt mere begejstret for den slags tilbehør til ost, end jeg er for den traditionelle tre-enighed bestående af radiser, druer og peberfrugt. Det er jeg fordi man kan lege noget mere med nuancerne, og særligt i vinterhalvåret hvor ingen af de nævnte friske sager smager af spor på disse breddegrader.

Når jeg serverer oste, synes jeg om at der er et lille udvalg, sådan at jeg rammer alle delene, eller at vælge én sød-syrlig variant. Det beror jo selvfølgelig i høj grad på hvilke ostetyper, der er på ens ostebord, og da vi har forskellige smagspræferencer, er det noget forskelligt, hvilke kombinationer folk synes om.

Men der er nok et par gyldne råd, det er smart at tage udgangspunkt i: Eksempelvis kræver bløde sødlige blåskimmeloste noget modspil, ikke nødvendigvis stærkt, men krydret går godt i spænd med den slags oste. Er det derimod en lidt krads, fast blåskimmel hvor salmiakken træder markant frem, så er det søde en velvalgt makker. Faste skæreoste, som Danbo og andre ”hverdags” varianter, kan virkelig godt lide et pift af noget friskt, sødt og en anelse stærkt. Til det har jeg udviklet en opskrift på en ananasmarmelade, som er let at lave, og som efter min erfaring falder i nær sagt alles smag. Med en opfordring om at komme lækkerier på glas og servere det som tilbehør til ost, får du min opskrift her:

Ananas-chili-vanilje:
1/2 ananas, ca. 320 gram
1/4 frisk chili, mellemstærk
1/2 vanijestang
400 g sukker

Skær skrællen af ananassen, og skær den i små tern.
Hak chilien meget fint, behold frøene i alt efter styrke.
Skrab kornene ud af vaniljestangen.

Kom det hele i en tykbundet gryde, også den tomme vaniljestang – hold evt igen med chili og smag til undervejs med mere. Giv det et opkog, og lad det simre ved svag varme i 20 min. Hæld evt væske fra undervejs – ananas er meget væske fyldt og indeholder ikke meget pektin, derfor skal der også en del sukker til at få den til at tykne. Hjælp ananasstykkerne til at mose undervejs med en gaffel, eller blend hele balladen til en ensartet masse. HUSK: Kom det på rengjorte, skoldede og steriliserede glas!

Faktisk er ananas en meget sjælden gæst i mit køkken, da jeg foretrækker at bruge mere lokale frugter, og ikke er så pjattet med ananas. Men her kan den noget i samspil med chilien, og som sagt til den faste skæreost.

Hvis du ikke er så vant til at sylte, så lad dig ikke afskrække, det er faktisk slet ikke spor svært! Slet ikke med sådan en slags som opskriften her, for stivner det ikke nok efter afkøling, så kan du faktisk blot varme det op igen og tilsætte mere sukker, smart ikk´?

Nu er det heldigvis snart sæson for friske frugter og bær, som giver rig mulighed for at præservere på livet løs, og det betyder, at der i Cucina Nada skal produceres til forrådskammeret, for der er ikke noget skønnere end at kunne åbne sådan et glas en mørk vinteraften og pirre sanserne …

Tak til Camilla for evig inspiration og for at dele din osteglæde med os andre!

Find mere inspiration på Nadas blog La Cucina Nada og følg hende på facebook og på instagram. Læs også mere om madbloggerudfordringen.

Indlægget Gæsteblogger La Cucina Nada sylter til ost blev vist første gang den Ostesnak.

Igen og igen bliver jeg overrasket over og fascineret af en eller anden sjov historie om en ost. En historie jeg ikke kendte i forvejen. Og som måske har en lille snert af lidt røverhistorie over sig.

Som fx denne historie, jeg lærte at kende i forbindelse med vores oste- og vinsmagning i Supermarco i sidste uge. På programmet havde vi to meget forskellige pecorinoer for at vise hvor forskellige pecorinoer (altså italienske fåreoste) er.

Den første historie handler om en ganske frisk pecorino (omkring tre uger), der er vasket i tomatkoncentrat og vegetabilsk olie: Under 2. verdenskrig var ostemagerne bekymret for fjendens indtog, så de gemte de værdifulde fåreoste i store spande med tomatsauce. For lige dér ville de nok ikke lede efter ost. Det kom der en flot og smagfuld ost ud af:

Det samme gjorde sig gældende for denne ‘pecorino grotta’, som også blev gemt væk for at undgå at falde i de forkerte hænder. Her gravede man dog nogle små huler ud af de porøse tufsten under jorden, hvori man lagde ostene. Grotter har et ideelt miljø for at lagre oste, temperatur og fugtighed er konstant, og det giver osten en særlig smag og duft – og et flot, mørkt udseende:

Tag en bid af en ost, og du får en bid historie med

Kender du andre historier om oste, som er blevet gemt væk?

Indlægget De gemte osten blev vist første gang den Ostesnak.

I Kødbyen i København har Osteriet & Ko åbnet deres anden osteforretning (den første ligger i Slagelse). I løbet af foråret har de åbnet dørene til osteskole fire gange, og i sidste uge var jeg med til at smage på spanske oste. En spændende aften.

Men først lidt om Osteriet & Ko, som Birgitte og Henrik står i spidsen for. Birgittes morfar grundlagde firmaet i 1934, og det var absolut ikke hendes drøm at overtage firmaet efter sin far. Men sådan endte det alligevel!

Det er hun i dag lykkelig for, og firmaet er ikke længere blot en importør. Deres mål er at fremme ostekulturen herhjemme, og det gør de bl.a. ved at afholde osteskoler. Men også ved at åbne deres eget mejeri til efteråret, hvor de håber at kunne lege med osteteknologi og udvikle spændende nye oste. Lige nu laver de forsøg med ‘grass fed milk’ hos en landmand, hvor køerne bliver flyttet til nye marker, når græsset kun er 20 cm højt. Køerne når aldrig at græsse ‘i bund’, og det giver en særlig god mælk.

Birgitte Kastrup er tredje generation i firmaet

Gemalen Henrik fortalte om familiens sommerferier sydpå i en autocamper,  der indimellem gik i stykker og gav dem ufrivillige pauser. Vigtige pauser. For det var her familien slentrede ned ad en eller anden grusvej for at fordrive ventetiden – og pludselig stod på en gård, der lavede ost. Bonden tog imod og inviterede dem til at se dyrene først, for som Henrik forklarede, ‘først her forstod man, hvilke oste de var i stand til at lave.’ Parret kører stadig rundt i Sydeuropa hvert år og finder nye små leverandører.

Henrik Møller Kastrup fortæller om, hvordan familieferier blev til nye oste i virksomheden.

Aftenen bragte en smagning af ni spanske oste, som viste den mangfoldighed spansk ost kan præstere. Manchego (lavet af fåremælk) er den ost, der tidligst og oftest har fundet vej over Pyrenæerne og ud i verdenen. Men også i Spanien er der sket en opblomstring indenfor osteproduktionen, og det smagte vi her, hvor de fleste oste var gårdoste (eller kom fra mindre produktioner).

En af aftenens oste var Sarró de Cabra, en flot ost med naturskorpe, lavet af pasteuriseret gedemælk på et gårdmejeri udenfor Barcelona. Et sted, hvor mejeristen stikker sin finger ned i mælken og smager for at finde ud af, hvilken mælk han i dag har med at gøre – og hvilken ost han derfor bedst kan lave.

Sarró de Cabra – mild og mælket gedeost fra Katalonien

Skønne oliven akkompagnerede vores smagning

Vi afsluttede aftenen med at smage to blåskimmeloste fra Asturien i Nordspanien. Peñecorda, en cremet og lidt sødlig ost pakket ind i ahornblade, hvilket er tradition på egnen – og Valdeón, som er en kraftig egnsost, og som bærer DOP-mærket.

To blåskimmeloste fra Asturien: Peñecorda og Valdeón DOP

Osteriet & Ko tilbyder også tapas- og ostetallerkener, som man kan nyde udenfor i solskin eller tage med hjem

Smag og køb selv ostene i butikken:

Osteriet & Ko
Flæsketorvet 55
1711 København
http://osterietogko.dk/

Indlægget På skolebænken hos Osteriet & Ko blev vist første gang den Ostesnak.

For nogle måneder siden var jeg på en forlænget weekend i London. Jeg nåede naturligvis langt fra alt det, jeg havde ønsket mig – så derfor er dette indlæg kun starten på en guide til osteoplevelser i London. Mit håb er, at jeg senere kan udbygge den

NEAL’S YARD DAIRY
Neal’s Yard Dairy er en flot osteforretning, der primært sælger engelske og irske oste af råmælk, fremstillet på gårdmejerier. Her finder man et bredt udvalg af de klassiske engelske egnsoste. Men det er mere end blot en ostebutik, for her samarbejder de tæt med de omkring 40 forskellige leverandører, som ostene kommer fra. Neal’s Yard Dairy lagrer ostene og modner dem til perfektion.

Den første butik åbnede i Covent Garden i 1979, og her kiggede vi forbi.

Uden for butikken blev vi budt velkommen med en smagsprøve på Caerphilly, en fast ost fra Wales lavet på upasteuriseret komælk.

Indenfor i det aflange rum var der tæt pakket af folk, mens rustikke oste med flot naturskorpe pyntede og fangede opmærksomheden. Kunderne fik en historie med på vejen, og flere gange blev der grinet højt.

De mest solgte oste er Blue Stilton og en farmhouse cheddar på råmælk.

Besøg butikken her:
Covent Garden Shop
17 Shorts Gardens
London WC2H 9AT

Neal’s Yard Dairy har to butikker mere i London. Læs om dem og om virksomheden bag på deres hjemmeside.

PAXTON & WHITFIELD
På min liste til næste besøg i London står Paxton & Whitfield. Med rødder tilbage til 1700-tallet og en af de første til at udbrede kendskabet til Stilton i London. Jeg vil besøge den oprindelige butik lige ved St. James Kirke, ikke så langt fra Picadilly Circus.

93 Jermyn Street
London SW1Y 6JE

Læs mere på deres hjemmeside.

MONS
Mons, som modner og sælger oste fra Frankrig og Schweiz, har også slået sig ned i London på forskellige markeder, bl.a. Borough Market. De er også på min liste til næste gang. (Samt de andre ostestader på fx Borough Market).

Find mere info/adresser på deres hjemmeside – og læs også om Mons’ besøg i Danmark.

Og før min næste rejse til London, vil jeg også tjekke The Londonist’ guide til osteelskere ud. Her er endnu flere butikker, spiseoplevelser med ost samt ostekurser. En forlænget weekend er vist langt fra nok…

Har du gode erfaringer og tips til oplevelser med ost i London, så skriv endelig en kommentar!

Indlægget Osteguide til London blev vist første gang den Ostesnak.

Sidste år lavede jeg en video med tips til at lave et varieret ostebord. Lyden var ikke særlig god, og jeg har længe tænkt, at det måtte jeg lave om. Og nu har jeg gjort det.

Her er tjeklisten til et godt ostebord version 2.0.

Del gerne dine tips herunder til hvordan du serverer ost.

Indlægget Ostebord – sådan! blev vist første gang den Ostesnak.

I 1800-tallet blev den engelske egnsost cheshire betegnet som ‘fattigmandens ost’. Det var nemlig en billig måde at få protein på. Uden at skele til økonomien, så kan ost  med sin fylde, smag og substans sagtens erstatte kød i et måltid.

Tidligere på året oplevede jeg i London på menukortene at finde de skønneste salater spækket med spændende grøntsager på en bund af quinoa, linser, ris og/eller andet OG toppet med ost. De gik under navnet Super Food Salad.

Man definerer superfood som en fødevare med en ekstra koncentration af nyttige vitaminer og mineraler. Der findes ingen officiel liste over superfood, men kan fx være laks, blåbær, chiafrø og quinoa.

Uanset hvad – her er en salat, som gør en masse godt for både krop og sjæl! Og den kan varieres med årstidens grøntsager.

Man kunne sagtens udelade kyllingen, men af hensyn til familiens teenagedrenge er der både kylling og ost i salaten Her har jeg brugt feta, som bidrager med sin dejlige syrlighed og fylde fra fåre- og gedemælken.

SUPERFOOD SALAT MED FETA

Ingredienser  (4 personer):
5 dl quinoa og linser, kogt
3 dl vilde ris, kogt
olivenolie
4 spsk kirsebæreddike
salt
3 håndfulde rucola
1 bakke aspargesbroccoli, dampet
1 fennikel, skåret i tynde strimler
4 kyllingebryst, stegt og skåret i strimler
150 g feta
½ granatæble, kernerne
2 håndfulde friskbælgede ærter
Krydderurter fx bredbladet persille og basilikum

Kog en rigelig portion af quinoa, linser og ris og frys resten ned til en dag, hvor det skal være lidt nemt. Bland quinoa, ris, linser med lidt olivenolie og kirsebæreddike og lidt salt. Vend med rucola og anret som bund på et fad.

Læg ovenpå aspargesbroccoli, fennikel og kylling. Smuldr feta over og drys granatæblekerner, ærter og krydderurter over.

Servér evt. med brød.

Indlægget Superfood salat med feta blev vist første gang den Ostesnak.

I dag (den 30. maj) sker der noget helt afsindigt vanvittigt på en bakke med navnet Cooper’s Hill lige uden for byen Gloucester i det vestlige England. Cheese Rolling hedder det. Nogen vil måske endda kalde det galskab. Men faktum er, at klokken 12 ruller en knap 4 kg double gloucester-ost ned ad den stejle bakke. Og lige i halen på den styrter en stor mængde mennesker i halsbrækkende fart for at forsøge at fange osten. Kolbøtter, saltomortaler og frie fald skal der til, før de heldige når bunden af bakken – mens andre må ligge og vente på hjælp. Den første, der når bunden, har vundet. Der bliver gennemført fire løb, og der er også præmier til dem, der kommer først op ad bakken igen.

Sådan så det ud sidste år: (Hvis du får dette indlæg direkte i din mail, kan du måske ikke se videoen nedenfor – men så kan du klikke på linket på https://youtu.be/3IITAJ6NDlo.

FORBUDT SJOV
Som man kan se på videoen er det ikke for børn og skrøbelige kroppe. Ostevæddeløbet har fundet sted siden 1800-tallet (måske før), men blev forbudt af myndighederne i 2010. Det skete ikke uden protest, og loyale tilhængere har hvert år fundet vej til bakken og trodset de opsatte advarselsskilte. Frivillige bruger flere dage op til løbet med at rense bakken for sten og sætte hegn op, og det er også frivillige, der yder førstehjælp under løbet.

Den stejle bakke – billedet er fra http://www.cheese-rolling.co.uk/

På denne hjemmeside kan du i billeder og ord få en detaljeret beskrivelse af sidste års Cheese Rolling. Sjov eller galskab? Hvad tænker du?

Indlægget Pas på ost i høj fart! blev vist første gang den Ostesnak.